Bryd vanens magt – få engagementet tilbage i dit liv

Workshop, mandag 9. april 2018

 ”Al udvikling finder sted for enden af din komfortzone”

Workshop: Bryd vanens magt - få engagementet tilbage i dit liv

Nogen gange går vi i stå, fordi vi har lullet os selv ind i en komfortzone, der er sikker og behagelig, men som også hurtigt bliver en sovepude af velkendthed og forudsigelighed.

For at udvikle os og lære nyt, må vi ud på kanten af vores komfortzone, ud i det ukendte, hvor vi ikke kan køre på rutinen – og hvor der er risiko for, at vi fejler. Netop frygten for at fejle eller tabe ansigt fraholder mange af os i at kaste os ud i nye eventyr, og at forfølge vores inderste drømme og mål.

Bliv ven med frygten

Har du svært ved at rykke dig og sætte dig selv mere i spil på nye måder? Eller når du at skyde dine drømme ned, inden de slår rod og vokser sig store? Så er det formentlig frygten, der holder dig tilbage.

Frygten melder sig ofte i tvivlende tanker alá: ’Tænk hvis jeg fejler’. ’Det duer nok ikke’. ’Jeg har ikke det, der skal til’. ’Jeg bliver bare til grin’. Tanker, der ofte er baseret i en ubevidst frygt for ikke at slå til, ikke at være god nok osv.  Vi lægger måske blot mærke til ubehaget, når vi tænker på, hvad vi også kunne, og kommer derfor aldrig rigtig igang. Eller vi finder modet og tager skridt ud i det uvisse, og så rejser frygten sig, og vi mister modet igen. Og det er synd. For hvis vi bare fortsatte i retning af vores mål, ville vi kunne opleve at frygten bliver omdannet til brændstof og engagement, der styrker vores motivation og handlekraft.

Det er faktisk helt naturligt at opleve frygt, når vi bevæger os ud i det ukendte. Det er en del af pakken.

Som et ordsprog siger: Hvis du ikke føler frygt, er dit mål ikke stort nok.

Frygten rejser sig, netop fordi det betyder noget for dig, fordi du har sat noget på spil. Frygten er derfor et pejlemærke på, at du er på rette vej!

Hvilken historie holder du fast i?

Denne aften kigger vi på, hvad det er for en frygt, der holder dig tilbage fra at sætte dig selv mere i spil, blive mere synlig og gøre det, du virkelig ønsker. Er det en rationel eller irrationel frygt. Hvor stammer den fra. Er den sand?  Og hvilken historie fastholder du sig selv i, når du ikke handler?

Når du kan gennemskue årsagerne til din frygt og se igennem dine egne fortællinger og undskyldninger, bliver det nemmere at bryde vanens magt og engagere dig i det, der virkelig betyder noget for dig.

Velkommen til en udviklende workshop

Pris for workshop: 140 kr.

Dato: Mandag 9. april kl. 19-21.30

Sted. Den Gyldne Sols lokaler. Trondhjemsgade 11, parterre, 2100 Østerbro.

Tilmelding: Via Mobile Pay: 21 80 15 41 – husk at skrive dit navn, dato(er) for workshop og e-mail.

 

INDIVIDUEL COACHING

Når du deltager på workshoppen får du mulighed for opfølgende individuel coaching 1:1, med 30 % rabat: 595,- kr pr. session (op til tre sessioner). Tilbuddet er til dig,vil bryde vanens magt og få sat realistiske mål for, hvordan du kommer videre.

FACILITATOR

Hanne Møller laver workshops og kurser med fokus på bevidsthed, leg og skyggearbejde. Hun holder foredrag og coacher 1:1.

Hanne er uddannet Life & Flow Coach (Be Chance), skyggefacilitator (Pernille Melsted), og har kurser og uddannelse indenfor EFT, gestaltterapi, meditation og healing.

Hannes coachende tilgang er baseret på kognitiv coaching, NLP, skygge coaching, mindfuldness og nonverbal komunikation.

Hanne har en baggrund som kommunikationskonsulent på sundhedsomådet.

Til arrangementsoversigten