1:1 coaching
Coaching – små skridt til store forandringer
Coaching på Frederiksberg eller over skype/telefon.
Ønsker du at skabe forandringer i dit liv kan et coachingforløb skabe klarhed og give dig inspiration og mod til at tage de skridt, der er nødvendige, for at du kan være tro mod dig selv. Coaching er en effektiv og fokuseret metode til at skabe forandring, bevidsthed, opnå større personlig indsigt og indfri personlige målsætninger, som du ikke formår at indfri på egen hånd.
Alt for ofte undlader vi at træde ind på scenen og tage vores rum, at turde gå efter vores drøm eller at blive stille nok til at mærke, hvordan vi egentlig har det.
Frygten for ikke at slå til, eller omvendt, at få succes og skulle leve op til et kæmpeansvar kan få os til at blive hvor vi er, i en falsk komfort zone, der ikke længere nærer os.
“Bryd vanens magt og kom ud af din komfort zone”
HVAD KAN MAN BLIVE COACHET PÅ?
Coaching adskiller sig fra terapi ved at være rettet mod nutiden og fremtidige mål. Coaching er velegnet til at arbejde med mange forskellige problemstillinger og ønsker, fx:
-
Du har et konkret projekt eller opgave, du gerne vil i mål med.
-
Du vil gerne finde ind til din passion og slippe ud af hamsterhjulet.
-
Du har svært ved at sætte grænser.
-
Du bliver let drænet af at være sammen med andre mennesker, men savner tæt menneskelig kontakt.
-
Du vil gerne have mere lethed, leg og glæde i dit liv.
-
Du vil gerne leve mere sundt og slippe dine usunde vaner.
-
Du føler dig presset og stresset og kan ikke overskue dit arbejde eller din ledighed.
-
Du vil gerne blive bedre til at tage imod og ikke hele tiden gi,´gi, gi´ til andre.
-
Du vil gerne kunne slappe mere af og ikke hele tiden skulle præstere.
-
Du vil gerne rydde op i dit liv og skabe mere plads til det, der er vigtigt for dig
-
Du føler du er gået i stå, og ved ikke hvordan du skal komme videre.
-
Du vil gerne have en kæreste, men der sker ingenting.
-
Du har et anstrengt forhold til din krop og vil gerne blive bedre til at elske den, som den er.